CS:GO Træner

Holdsport_esportnordlogo2
Træner Søges

Counter Strike: Global Offensive

eSportNord er i rivende udvikling, og søger derfor en træner, som har lyst til at undervise i Counter Strike: Global Offensive.

Som træner i eSportNord, sætter du selv dagsordenen for din undervisning, og du kan være med til at udvikle klubben.

Sæsonstart: 1/9-2020

Vi forventer:

  • Du kan tilrettelægge og forberede en undervisning.
  • Du kan undervise tirsdage fra 16:30-18:30
  • Du har en positiv tilgang til unge i alderen 13-16.
  • Du har godt humør, og møder positivt til undervisningen.

Vi forventer på ingen måde du er professionel Counter Strike spiller, men…

  • at du har kendskab til spillet
  • interessen i at sætte dig ind i taktikerne
  • lysten til at arbejde med de unge mennesker.

eSportNord sætter stor fokus på samarbejde, så det vigtigste er at lære de unge at spille sammen, og så skal teknikkerne nok komme derefter.

Motion er en vigtig del af eSport, så derfor skal der min. være 15. min fysisk aktivitet til hver træning. Dette kan være alle former for fysisk aktivitet, enten ude eller inde, eller som en del af spillet, hvor man kan lave fysiske aktiviteter samtidig.

Derudover er det utroligt vigtigt at man vægter samarbejdet, pli, takt & tone både ingame og i klubben meget højt. Dette er især også når man er ude og repræsentere klubben, at vi viser os som et godt ansigt ud af til 😀

 

 Vi kan tilbyde:

  • DGI Træner uddannelse
  • Relevante kurser indenfor eSport / CS:GO.
  • eSportNord træner trøjer.
  • Mulighed for at udvikle eSportNord, og være med til at gøre klubben endnu bedre.
  • Hjælp til at finde materiale, og ideer, hvis dette ønskes.
  • Mulighed for at spare med andre klubber.
  • Lækre lokaler, og en klub hvor du kan få stor indflydelse på udviklingen.

Stillingen er derudover 100% frivillig.

Vi hjælper selvfølgelig igang med opstart, så man ikke bliver smidt ud i det alene, hvis dette ønskes 😉

Udover undervisning, har eSportNord også en ugentlig klubaften , som ligger hver torsdag fra kl. 16:30 - 20:30, hvor de unge kan komme ned og benytte vores klub, til både computerspil, brætspil, bordtennis, PS4 eller fysisk aktivitet.

Derudover underviser vi i eFodbold hver onsdag fra 16:30 - 18:00

eSportNord står også for det årlige event Nordjysk LAN, som afholdes i Jetsmark Idrætcenter, med plads til 228 deltagere, hvor vi også gerne ser vores hold repræsenteret.

Derudover satser vi på at deltage i 2-3 andre events i løbet af sæsonen.

Hvis du finder dette interessant, så send og meget gerne en ansøgning

Hvis du ønsker yderligere info, inden du sender en ansøgning, så kontakt Martin på 22 66 26 50, eller mail: martin@esportnord.dk

Eller kig en tur ned i Klubben en tirsdag eller torsdag, og få en snak.

Håber at høre fra dig

www.esportnord.dk

Klubansvarlig
Mgroen
Send Ansøgning